For mange er købet af en ny bolig en meget vigtig beslutning. Din bolig skal give dig faste, trygge rammer, hvor kan få lov til at slappe af og koble fra hverdagens stress og jag. En rigtig god beliggenhed og de rette antal kvadratmeter er blot få af de faktorer, der spiller ind, når du skal finde din drømmebolig. Boligmarkedet er dog i dag en stor jungle at finde rundt i, og det kan være svært at bevare et ordenligt overblik. Der kan desværre også gemme sig mange skjulte udgifter ved købet af en ny bolig, og det er derfor vigtigt, at du sørger for, at du har en god boligadvokat ved din side, som kan hjælpe dig gnidningsfrit gennem købsprocessen. Et boligkøb kræver mange ressourcer, både økonomisk og tidsmæssigt, men når du endelig har fundet drømmeboligen, og der er styr på formaliteterne, kan du endelig komme i gang med det, som rigtig mange nyder i flytteprocessen ? nemlig renovering og indretning. Du får lov til at sætte dit helt eget præg på det, der forhåbentligt i mange år, skal være dit hjem.
Alle har forskellig smag og præferencer, når det kommer til boligindretning, og det er derfor vigtigt, at du tager dig tid til at finde ud af, hvordan netop dit nye hjem skal indrettes. Læs med, og få nogle gode råd til, hvordan du trin for trin kan gribe boligindretningen an.
Renovering
Inden du går i gang, kan det være nødvendigt, at du sætter et budget for renovering og boligindretning, der hjælper med at give et fingerpeg på, hvad der er muligt i forhold til dine præferencer og behov.
Alt afhængig af hvilken type bolig du har købt, og hvilken stand du har købt din bolig i, vil der dog ofte være nogle enkelte ting, som du kommer til at skulle renovere eller skifte ud. Det kan først og fremmest være udskiftning af døre og vinduer, som bidrager til et sundt og godt indeklima. Dernæst bør du overveje valget af nyt gulv og andre farver på væggene, hvilket er elementer, der er med til at give dit hjem karakter. En grundig og gennemtænkt renovering giver grundlaget for den senere boligindretning.
Er der en have, som skal passes?
Rigtig mange nyder fordelene ved at have en have. En lille grøn oase, som er tilknyttet dit nye hjem, kan bl.a. skabe rammerne for hyggelige grillaftener, når den danske sommer melder sin ankomst. Hvis du har børn, kan det være en god idé at have et areal i haven, der er forbeholdt til sjov og leg, hvor de små kan tumle rundt.
Alt afhængig af, hvor meget tid du har lyst til at bruge på din have, bør du alligevel overveje, hvordan den skal anlægges. Der er i dag mange måder, hvorpå du kan indrette din have og hernæst vedligeholde den, uden at havearbejdet kræver for meget tid og penge. Du kan vælge at få hjælp fra en professionel havearkitekt eller anlægsgartner, der kan hjælpe dig godt på vej, og opfylde de ønsker, som du måtte have til din have.
Møbler og hårde hvide varer
Når du vælger møbler og hårde hvide varer, er det vigtigste, at de passer til din personlige stil. Din personlighed kommer bl.a. til udtryk gennem, hvordan du vælger at indrette din bolig. Skal du have en stor lædersofa, som du nemt kan tørre af? Eller har du fået øjnene op for en smuk veloursofa? Det er blot en af de beslutninger, du kommer til at tage i indkøbsprocessen. Nogle bliver nemmere end andre. Det er dog vigtigt, at du husker på, at ofte går kvalitet og pris hånd i hånd, så derfor vil valget af møbler og hårde hvide varer selvfølgelig afhænge af, hvilke behov du har.
Hygge med stort H
Nu handler det om at få købt alt det, som er med til at sætte det sidste præg på din bolig. Alt fra valget af lyskæder, vaser, malerier på væggene til planter, blomster og gulvtæpper er med til at gøre dit hjem ekstra hyggelig og hjemligt. Mangler du matchende håndlæder samt simpelt og rent sengetøj, som matcher til resten af boligen? Så er det nu, du skal overveje, hvad der passer til resten af boligen. Når det kommer til nipsting, har nogle en mere minimalistisk indretningsstil, hvorimod der hos andre slet ikke kan komme nok nipsting ind i hjemmet. Det gode er, at du altid hurtigt kan skifte ud i valget af nipsting, hvis du pludselig får lyst til at prøve noget nyt.
Vi håber, at disse tips har givet dig lidt inspiration til, hvordan du kan gribe boligindretningen i dit nye hjem an.