Sverige er det oplagte sted at stå på ski, især hvis man er nybegynder eller har børnene med. Det er oftest et børnevenligt terræn med børnebakker og skiinstruktører til at hjælpe. En skiferie kan hurtigt gå hen og blive dyr, og skal gerne planlægges på forhånd. Hovedmålet for en skiferie er naturligvis at stå på ski og nyde den smukke natur, og derfor vil der ikke være andre seværdigheder at tage hensyn til. Ofte vil der være en café på skistedet, hvor man kan få lidt fastfood, sodavand og en kold øl. Sommetider kan man være heldig, at der er en by tæt på skistedet, hvor man kan gå ned og handle ind eller spise på restaurant.
Hvad skal du være opmærksom på?
Du skal sørge for at pakke skiudstyr som skibukser, skijakke, skibriller, hue, tykke skihandsker, tykke sokker og en varm trøje. Derudover er det vigtigt at have varmt undertøj og nattøj på i skihytten, da der oftest kan blive koldt om natten. Pak gerne så let som muligt, hvor du ruller tøjet sammen for mere plads i kufferten, og derved kan have plads til alt det nødvendige på en skiferie. I skihytten er der samtidig god mulighed for, at lave mad sammen, når man har handlet ind i det lokale supermarked. Derudover kan en varm kop kaffe eller varm kakao sætte prikken over i?et, efter en lang dag på ski i det kolde landskab.
Turen til / fra skiområdet i Sverige
Når man tager på skiferie til Sverige, kan man i første omgang sejle til Oslo med bilen i færgen, så man har mulighed for, at køre til og fra skiområdet selv. Mange af skiområderne i Sverige ligger nemlig tæt på Oslo, så her er det hurtigt at komme til og fra. Du kan fx vælge at stå på ski i Sälen, Idre Fjäll, Branäs eller Kläppen, som alle ligger ca. 4 timer fra Oslo. Samtidig kan man vælge at opleve storbyen Oslo inden eller efter, at man tager til Sverige og står på ski. I Oslo er der mulighed for, at spise på en af de lækre restauranter, opleve kunst på Munchmuseet eller shoppe i de mange butikker. Derudover kan du i Oslo opleve en del af den nordiske fortid på Vikingeskibsmuseet, gå rundt i Frognerparken og beundre de flotte skulpturer, eller opleve norsk kultur og historie på Norsk Folkemuseum.