Foråret er en højsæson for konfirmationer, og det er derfor vigtig som gæst at finde den helt rigtige gave til konfirmanden, fordi gaverne er nemlig blevet en vigtig del af konfirmandens dag. Det er forskelligt fra år til år, hvilke gaver, der hitter mest, men i denne artikel har vi forsøgt at lave en guide til, hvordan du finder den bedste gave til hende eller ham. Oftest vil det være konfirmandens forældre, der giver den dyreste gave, men i denne artikel vil der være fokus på de gaver, som man som gæst kan tage med.
Til hende
De typiske gaver til hende er f.eks. tøj. Piger elsker tøj og kan ikke få nok af det, men hvis ikke du lige ved, hvilken størrelse eller stil, som hun har, kan du med fordel købe et gavekort til hendes yndlingsbutik.
Piger ønsker sig med stor garanti også smykker, og smykkerne fra Susanne Friis Bjørner er et sikkert valg. Derudover er halskæder med konfirmandens navn på også rigtig populært, og det samme gælder smykker med et kors på. Pynt til værelset er også blevet et stort hit for de unge konfirmander. Det kunne f.eks. være Kay Bojesen figurer, hoptimister eller Kähler og Lyngby vaser.
Noget af det, som også hitter meget er elektronik, hvad enten det er computere, telefoner, TV osv. Hvis ikke dit budget er til det, kan du vælge at give penge i stedet, som et tilskud til det, som hun lige står og mangler.
Oplevelsesgaver er også populære hos pigerne, og det er oftest biografture, brunchspisning eller velværdsgaver, som de foretrækker.
Til ham
Det, som hitter mest hos drengene er helt klart udstyr til gaming. Det kan enten være en stol, headset, tastatur, mus, spil osv. Mange drenge ejer også en PlayStation eller en Xbox, hvortil man også kan købe et hav af tilbehør. Der kommer også nye gadgets hele tiden, og i år er airboard et populært fænomen, som er et kørende board, der styres ud fra sin balance. Den ligger dog i den dyre ende, men hvis man er flere om at give sammen, kan det gøres til en fornuftig pris. Det samme gælder med virtual reality brillerne.
Ligesom ved pigerne er oplevelsesgaver også et hit hos drengene. Her er det oftest prøvekørsel i dyre biler eller helikopterturer, der vækker deres interesser. Et gavekort til en restaurant ville heller ikke være helt ved siden af. Til sidst er tøj, ure og deodoranter også et helt sikkert valg, som de fleste drenge, vil blive glade for.
Hvis du stadig er i tvivl om, hvad du vil give, er penge selvfølgelig det sikreste valg, så konfirmanden selv kan bruge pengene på det, som han/hun lyster.