Mørke skyer lægger sig som et tæppe over Danmark denne sommer. Vi hører regnens silen oppe på taget, mens vi indenfor venter på, at de varme temperaturer tager til, og solen skal smile ned til os.
Det perfekte grill-vejr har vi ikke set meget til, men dårligt vejr skal ikke ødelægge den sommerfest, du planlægger at afholde.
Herunder finder du tre gode råd til planlægningen af årets bedste sommerfest:
- Vær tidligt ude
Din sommerfest skal planlægges grundigt og i god tid. Det bedste er at være på forkant, så alle har mulighed for at kunne deltage, og ikke allerede har lagt planer på den pågældende dato, hvor sommerfesten afholdes. Ikke nok med, at det er ærgerligt for de inviterede ikke at kunne komme, så er det ligeså irriterende for dig, som allerede har lagt massere af energi i planlægningen af årets fede sommerfest. Påbegynd derfor planlægningen i god tid, så folk ikke allerede lægger planer for den dag.
- Læs vind og vejr
Du kan ikke spå fremtiden. Ja, man kan følge med i vejrudsigten, og læse på DMI, men gang på gang har vi i Danmark oplevet vejrets utilregnelighed. Selvom det ser ud til, at den planlagte dato er med sol og varme temperaturer, så er det rart at have en plan B i tilfælde af, at vejret ikke bliver helt ligeså godt som forventet. Overvej muligheden at sidde indendørs: gæsterne kan altid søge udenfor, hvis det alligevel skulle blive godt vejr. En anden mulighed er at leje et telt, som er regntæt, i tilfælde af regn.
Vælger I at sidde udenfor, og det bliver dårligt vejr eller bare sen aften, er det godt at have en terrassevarmer. Kulden sniger sig ind på os under dårligt vejr, og temperaturen falder som natten falder på, og så er det meget rart at kunne nyde de kølige sommeraftener uden at fryse.
- Den perfekte menu
Dårligt vejr indbyder ikke til at skulle stå og grille, og måske vil du egentlig helst bare gerne fornøje dig med dine gæster. Du ønsker dog stadig smagen af sommer, og her er en grillbuffet den perfekte løsning. Forestil dig at servere en lækker varmrøget laks anrettet på sprøde sommergrønsager, marineret kyllingelår serveret med sommerkål, broccolisalat og salat af nye kartofler. Det er en smagsoplevelse, der er værd at give dine gæster, og som bringer sommeren ind til din sommerfest.