Det er sommer, solen skinner og alle går rundt med et smil på læben. Efter en lang og mørk vinter, samt et køligt og drilsk forår er sommeren endelig kommet til Danmark. Det betyder masser solbrændte og fregnede næser, lækre drinks i de lange lyse sommernætter, samt en masse grin og gode minder med alle de mennesker du holder af. Sommeren er kort sagt den perfekte mulighed for at skabe endnu flere gode minder, og holde årets fest, som alle vil huske og se tilbage på med længsel, når det dunkle og susende efterår banker på. Derfor er sommeren den perfekte mulighed for at samle alle de mennesker du holder af, for at fejre en begivenhed i dit liv, du gerne vil dele med dem. Derfor får du her tre gode ?undskyldninger? for at holde den perfekte sommerfest.
1. Tillykke, du er blevet student!
Du har endelig fået din studenterhue på, efter tre års hårdt slid på gymnasiet. De næste fjorten dage består nu af fest og farver, samt fejringen af du har holdt ud i tre år, og at det nu er overstået. Derfor er en studenterfest den oplagte mulighed for at holde en sommerfest. Her kan du både invitere familie og venner. Du kan holde festen hjemme i et telt i baghaven eller i lejede lokaler. Det vigtigste er, at du er sammen med de mennesker du holder allermest af og at de er der for at fejre dig.
2. Herreaften eller tøsefest i de lyse sommernætter
Du behøver ikke at skulle bruge hele din formue på en stor sommerfest, du kan også bare vælge at invitere veninderne over til lyserøde bobler og chokoladeovertrukne jordbær, samt en masse tøsesnak. Eller du kan invitere drengene over til fodboldaften med kolde øl og store saftige bøffer. Så kan i sidde på terrassen og nyde en god sommerfest med dine nærmeste venner i afslappende og sommerlige omgivelser. Her kan i sidde hele aftenen, og når mørket falder på finder i tæpperne frem og nyder den danske sommernat i det bedste selskab.
3. Det er så yndigt at følges ad
Den tredje og nok mest oplagte mulighed er et sommerbryllup med tilhørende sommerfest efterfølgende. Alle brudepar vil gerne giftes en dag hvor fuglende synger, himlen er blå og solen skinner. Men da vi bor i Danmark, er det lidt svært at finde en dag, hvor vejrguderne har besluttet sig for, at det ikke skal regne. Selvom man ikke kan forudsige vejret, er sommeren dog den årstid med størst mulighed for godt vejr. Her kan i både fejre kærligheden, med alle jeres bedste venner og familie, samtidig med at i får årets fest. Alting bliver bare meget bedre om sommeren.