I løbet af livet samler vi alle mange ting sammen: Møbler, tøj, nipsgenstande og meget mere. Nogle af disse ting er mere holdbare og bliver passet godt på, da de har en status af designermøbler eller en anden affektionsværdi for indehaveren. Når en ægtefælle går bort på grund af alderdom og huset bliver for stort at passe for den tilbageblivende enke eller enkemand, så hænder det ofte at denne vælger en mindre lejlighed at bo i. De fleste vil gerne have alle deres møbler og habengut med, men i den nye lejlighed er der sjældent plads til ligeså mange møbler og lignende. Derfor bliver mange møbler solgt via Den Blå Avis eller sat på auktion. Da mange har nået en alder, hvor deres møbler er gamle, men velholdte, så er der mange der også ejer de kendte designermøbler, fra designere som blandt andet Poul Henningsen (lamper), Arne Jacobsen (møbler), Hans Wegner (møbler) og mange flere.
I et tilfælde hvor det er nødvendigt at finde et nyt lejemål og komme af med nogle af sine møbler, er de mange auktionshuse, også de online auktionshuse meget populære at bruge. Her kan du sælge din Wegner sofa til en god pris. Folk der køber den slags foretrækker selvfølgelig flere møbler af samme designer, så her er der gode muligheder for at gøre et godt salg. Jo mere velholdt møblerne er, desto bedre.
Er du selv en køber, så vil du selvfølgelig også gå efter de designermøbler, der passer ind i dit hus og som er mest velholdte. Møbler, som Wegners og de andre kendte møbeldesignere er fra en tid, hvor man gik op i holdbarhed. Det er også derfor at man foretrækker at ompolstre møblerne, hvis de trænger, fremfor at skifte dem ud med nye møbler.
Der er noget særligt i at eje et møbel fra dengang farfar var barn. Noget nostalgisk og noget unikt. Ikke et møbel som alle andre har i deres hus, men noget, som kun du har. Der ligger altid mange følelser i designermøbler, netop fordi de ikke er køb og smid væk møbler, men fordi de følger en i mange år og man har rigtig mange oplevelser omkring dem.
Hvem vil ikke gerne føle atmosfæren af dramaserien Matador i deres egen stue og få fremhævet minderne fra dengang man selv sad i møblerne som barn? Hvis du ikke selv har prøvet at sidde i den slags møbler fra gamle dage, eller du virkelig gerne vil genopleve det, så kan du selvfølgelig selv starte op med at samle på antikke og populære designermøbler og lade dem gå i arv til de kommende generationer. Jo længere tid sådanne møbler kommer til at gå i arv, desto flere penge bliver de værd. Det er også et aspekt at have med i sine overvejelser, når man skal købe møbler.