At spare penge er noget vi alle kan lide, og i disse tider, hvor økonomien kan være stram for mange, kan gode spareråd også få ens penge til at række længere.
Regningerne er dyre og det samme er alle varene, så aldrig har det været mere nødvendigt at bruge sine penge fornuftigt og spare hvor man kan.
Vores 4 gode spareråd kan få dig på rette spor.
Undersøg dine bank forhold
Start med at tjekke prisen på din bank. På BankDanmark kan du hurtigt få et overblik over nogle af de mange danske banker.
Nogle tror fejlagtigt, at det er gratis at være kunde i en bank, men det er det ikke. Og på en måde er de butikker, som konkurrerer mod hinanden og derfor er der også forskel i deres priser.
Tjek hvilke gebyrer din bank har, og om en konkurrent kan gøre det billigere. Det gælder også renter, dit lån, eventuelle priser for overførelser og kort. Tjek op på din nuværende situation og om det kan fås billigere et andet sted.
Træk stikket ud
Sluk for alting, når du ikke er hjemme. Lad nærmest kun dit køleskab og fryser så tændt. Hvis ingen er hjemme til at bruge dit wi-fi, hvorfor står routeren så tændt?
Sluk lyset, når du går ud af et rum. Sluk for tv?et, når du ikke ser det. Selvom det kan være hyggeligt med lidt baggrundsstøj nogle gange, så er det unødige penge, der bare siver ud af din pung.
Du kan med fordel også hente en app fra dit elselskab. Der kan du se priserne for hver time og på den måde time dit forbrug herefter. Opvaskeren kan lige så godt køre om natten, hvor det koster 2 kroner mindre.
Lav madplaner
Med faste madplaner er der virkelig penge at spare. For det første køber du kun ind til det, du skal bruge og du gør det kun 1 gang om ugen. Sådan undgår du at stå nede i supermarkedet hver eneste dag og handle til nye retter og lige kommer til at smide ekstra ting i kurven. Du undgår også take away fælden, som kan være virkelig dyr i drift.
Samtidig kan du optimere dine indkøb, fordi du kan lægge din plan efter ting, som kan bruges i flere retter. Løg, gulerod, pasta kan måske bruges i flere af dine retter.
Når du har en fuld indkøbsliste, kan du også med fordel jage tilbud. Priserne kan nemlig variere ekstremt meget fra supermarked til supermarked, og der kan du virkelig spare meget ved at tage derhen, hvor netop den vare du leder efter, er billigst.
Køb brugt
Godt for klimaet og godt for pengepungen. Brug genbrugsbutikker eller søg på nettet næste gang du mangler tøj, sko, elektronik, ting til hjemmet osv. Der er masser til salg og også ofte ting folk nærmest ikke har brugt.
Du finder ting til langt under den oprindelige pris, og det kan halvere din udgift på tøj og sko årligt.
Hvis du er ferm med sytråden, er der måske også ting du kan reparere før du skifter dem ud.