Om butikkens Sortiment

Hos Kaffekrukken gør vi en dyd ud af at udvælge de lækreste varer til butikken.

Vi har bl.a. et stort udvalg af kaffebønner fra mange forskellige steder i verden, og vi går højt op i, at kvaliteten er i top. Vi fører også et stort udvalg af forskellige smagskaffer, som er helt utrolig populære. Ydermere er vi så heldige at kunne tilbyde de skønne kaffer fra Køge Kafferisteri, der – som vi – går højt op i kvaliteten af kaffen, derfor udvælger de nøje deres bønner rundt om i verden, og rister selvfølgelig mange gange ugentligt.

Vi fører over 150 forskellige slags te, både sort, grøn, hvid, rooibush og urte te, så der er noget for enhver smag. Vi har også et godt udvalg af chailatte og forskellige luksus brevte’er.

Af forskellige danske lækkerier kan nævnes Lakrids by Bülow, Wally and Whiz, The Mallows, Anker Chokolade, Aalborg Chokoladen, Bolcheriet, Karamel Kompagniet, delikatesser fra Samsø Landkøkken, Hr. Skov og Thya samt luksus medalje-vindende gin fra det lokale BeGin Cph og Knaplund Destilleri i Jylland.
OG lækre romkugler fra Chokolenten i Hanstholm.

Derudover sælger vi mange andre forskellige lækre produkter såsom kaffesirup, diverse chokolade, marmelade, honning, pesto og tapenader, olie, eddike, balsamico og dressinger, kiks og snacks, vin, øl, kakao, kopper, tekander, mokkakander, samt meget andet bryggeudstyr, påskepynt og julepynt.

Kom forbi butikken på torvet i Køge og se vores fulde sortiment.